Jens Søgaard
Jens Søgaard – violin, mandolin, guitar og trommer.
“På svalegangen højt over gulvet på Odense Teaters store scene står en spinkel mand og spiller vemodig violin.
Med sin postkassesrøde skødefrakke og en pudsig kunstnerhue lyser han op blandt de brunklædte fattiglemmer, der flokkes omkring ham.
Strengespilleren hedder Jens Søgaard, og det er ham, der ene mand udgør orkesteret i Odense Teaters store satsning, “Nicholas Nickleby”.
Det er langtfra første gang, Jens Søgaard er musiker på Odense Teater. Han debuterede i “Margrethe den milde” i 1983 og har senere medvirket i blandt andet “Bjowulf” og “Vielsen – eller drengen, der prøvede at blive voksen”.
– Jeg er glad for, at jeg er fortrolig med stedet og det at være på scenen, for ellers ville det føles meget overvældende pludselig at være den eneste musiker, siger Jens Søgaard.
Selv om Jens Søgaard mestrer både violin, bratsch, mandolin og guitar, så er han ikke uddannet musiker, men skolelærer.
– Jeg begyndte allerede som suppe-steg-og-is-musiker i Svendborg, da jeg var 15-16 år. Så musikken har altid fyldt meget i mit liv, siger han.
Musikken til Nicholas Nickleby har Jens Søgaard selv støvet op.
– Jeg valgte at tage udgangspunkt i den musik, gademusikanterne i Dickens’ London spillede før 1850.
– De har nok fortrinsvis spillet folkemelodier, men kan også have underholdt med små stykker af Bach, Beethoven eller Vivaldi, der var datidens populærmusik.
Det er hovedsagligt Jens Søgaards egne melodier, publikum får at høre i den seks trekvart time lange forestilling.
– Jeg har cirka hundrede indsatser i løbet af “Nicholas Nickleby”. Men mange af musiksekvenserne er kun fire takter lange lydbilleder, for musikken skal jo ikke flytte fokus væk fra handlingen.
– Enkelte af stykkets personer har jeg valgt at give en lille kendingsmelodi. Den modbydelige onkel Ralphs tema veksler mellem mørkt og lyst for at antyde, at han trods ondskaben også rummer noget godt. Nicholas søster Kate har fået en sød og enkel folkemelodi, der understreger hendes blide og melankolske væsen.
– Nicholas selv har ingen kendingsmelodi, for han er på scenen uafbrudt, så ham er der ingen grund til at “præsentere” med musik, siger Jens Søgaard, der for øvrigt også selv er på scenen så godt som uafbrudt.”
Lene Kryger i Fyns Stiftstidende januar 2001
