Hvad kan vi
Vi kan vejlede og rådgive dig på en lang række punkter, med eller uden sagkyndig bistand fra hovedforbundets specialister.
Forsikringer
Instrumentforsikring er GRATIS for dækning af de første 10.000 kroners grej og for kun 10,- kr. om måneden er du forsikret for op til 20.000,- kr. Især instrumentforsikringen er meget populær og vigtig for DMF’s medlemmer. Det er Danmarks bedste og billigste! DMF betaler derudover tre væsentlige forsikringer for dig, nemlig
- Ulykkesforsikring
- Gruppelivsforsikring
- Erhvervsansvarsforsikring
Disse forsikringer er inkluderede i dit medlemskab.
Ydermere er der en række andre forsikringsmuligheder herunder rejseforsikring og sandelig også den nye Aflysningsforsikring
Se mere på
Kontraktrådgivning
Inden du skriver under på en job-, plade-, management-, eller anden kontrakt giver vi dig gerne rådgivning, vejledning og vi bistår selvfølgelig også ved forhandlingerne.
Juridisk bistand
Får du problemer med kontraktbrud, annullation eller med at få dine penge udbetalt, hjælper vi med sagen. DMF betaler alle udgifter til de retssager, skattesager o.lign., vi fører for dig.
Skatterådgivning
Du behøver ikke at være på vej til “torskegilde”, før du får hjælp.
Vi kan ikke tilbyde at lave din selvangivelse, men vi kan tilbyde dig al den hjælp og vejledning, du har behov for.
Vi kan ikke tilbyde at lave din selvangivelse, men vi kan tilbyde dig al den hjælp og vejledning, du har behov for.
Musikundervisere
DMF tilbyder medlemmer på musikskoleområdet målrettet rådgivning i overenskomstspørgsmål, bistand ved lønforhandlinger og ansættelse og generel hjælp ved problemer på arbejdspladsen.DMF har to faglige sekretærer med speciale på området. Efter de offentlige overenskomstområders overgang til Ny Løn, er lønforhandlingerne blevet særligt vigtige for musikskolelærerne, da alle ansættelser principielt skal forhandles med kommunen en gang om året. DMF har del i forhandlingskompetencen i Fællesudvalget for Musikundervisere indenfor Musikskoleområdet (FMM). DMF er med i den fælles (FMM)-uddannelse af tillidsrepræsentanterne på musikskolerne, kurser i Ny Løn, som vil blive suppleret med kurser i forhandlingsteknik og lønberegning. DMF har et landsdækkende netværk af kontaktpersoner på musikskolerne.
Ophavsret rådgivning
Som musiker eller sanger har du særlige rettigheder efter ophavsretsloven. DMF hjælper dig med sagerne.
Citat fra Musikeren:
”Vi kan være meget tilfredse med, at regeringen nu anser bekæmpelse af ophavsretskrænkelser på nettet for at være en samfundsopgave, der skal prioriteres og sættes ressourcer af til. Det har stor værdi for musikerne, at lovlige musiktjenester ikke skal konkurrere imod ulovlige gratistjenester, der snylter på beskyttet indhold og forvrider markedet,” siger Morten Madsen, jurist i ophavsret hos Dansk Musiker Forbund.
Kurser, uddannelse og efteruddannelse
DMF udvikler og tilbyder til stadighed en lang række instrumental- og vokalkurser, kurser i musikteknologi, musikteori, arrangement, komposition, ensemblespil, kor, mediehåndtering, branchekundskab, karrierestyring, performance, undervisning, økonomi osv. DMF tilbyder også forskellige masterclasses, clinics, foredrag, stævner, workshops.
Rabatter og tilbud
Billeje, indkøbsforening, cd-fremstilling, hotelrabatter, gratis stregkoder – det er nogle af de tilbud et medlemskab giver adgang til, ligesom du kan leje kunstnerbolig i Italien og Danmark.
Musikudgivelse
Flere og flere musikere udgiver selv. Dansk Musiker Forbund har derfor etableret selskabet Gateway Music ApS.
Gateway varetager rollen som distributions- og pladeselskab og gør det derved lettere for musikere, der gerne vil selv.
Gateway varetager rollen som distributions- og pladeselskab og gør det derved lettere for musikere, der gerne vil selv.
Fagbladet MUSIKEREN
MUSIKEREN udkommer med nyt fra den faglige front og arbejdspladserne samt aktuelle interviews, kulturstof, test af instrumenter og artikler med alt, som er nødvendigt for den professionelle musiker og musikunderviser. MUSIKEREN suppleres med MUSIKERENS e-NYT, det elektroniske nyhedsbrev, som bringer dig korte, kontante og relevante nyheder og stillingsopslag endnu hurtigere. Bladet og e-Nyt er gratis for medlemmer af DMF. Fagbladet MUSIKEREN