Åbent brev fra formanden
Kære kolleger.
Fra 1. april og 3 måneder frem indtil 30. juni 2020 vil det nu være muligt at opnå 50% kontingentnedsættelse for afdelingens A- og F – medlemmer. Nedsættelsen gælder såvel forbundskontingentet som lokalkontingentet ofg forsikringspræmien, mens det stadig er uafklaret, om også A – kasse kontingentet kan nedsættes.
Nedsættelsen skal man søge om, og proceduren er udførligt beskrevet i seneste ekstranummer af E – nyt, der blev udsendt i går, fredag d.27. marts.
Ansøgning skal sendes til kontingent@dmf.dk.
Bemærk lige, at fastansatte, der er hjemsendte med løn ikke umiddelbart kan forvente, at deres ansøgning imødekommes.
Men spørg endelig i Hovedforbundet, hvis I er i tvivl om noget ( 35 240 240 ).
I opfordres iøvrigt kraftigt til løbende at følge med i, hvad der sker på vores hjemmeside www.dmfsvendborg.dk og vores FB – profil.
Jeg/ vi lægger alt relevant stof op så hurtigt som muligt.
Mange hilsener
til jer alle (og fortsat god weekend!)
Inger
Inger Allan
formand for DMF Svendborg Afd.
mail: formand@dmfsvendborg.dk
mobil: (+45) 2120 4017