Thomas Sandberg
Dag to af den internationale FIM-konference om freelanceres vilkår er i gang.
I forbindelse med gårsdagens program blev slagtøjsspiller og bestyrelsesmedlem i DMF København, Thomas Sandberg, tildelt årets Waldepris for sin store indsats – blandt andet ved forhandlingerne om en ny overenskomst for Levende Musik i Skolen.
Her var han med Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursens, ord “modig på sine kollegers vegne”. Thomas Sandberg fik også prisen, fordi han er en excellent musiker, hvilket han demonstrerede med et brag af et percussionnummer, hvor glas, borde, stole og alt andet interiør omkring ham blev taget i brug.